I fremtidens byggerier er der i højere grad efterspørgsel på bæredygtige byggematerialer. Uanset om du skal bygge nyt, renovere eller bygge om, kan du gøre det med god samvittighed, når du benytter genbrugsmaterialer. MIFApladen ønsker også at bidrage til bæredygtige byggerier og indretninger. Derfor har vi indgået et samarbejde med den danske virksomhed, NORTO, der sælger bæredygtigt loft- og vægbeklædning fremstillet af genbrugstræ.

Bæredygtigt og brandgodkendt loftbeklædning i massivt træ  

Hos MIFApladen kan kunderne få en totalløsning med træ til boligen. Vi tilbyder indretningsløsninger med massive trælofter. Gennem samarbejdet med NORTO kan kunderne få bæredygtige trælofter, der tilmed er brandgodkendte. Hele loftbeklædningen i genbrugstræ er brandgodkendt i 2019 af DBI (Dansk Brandteknisk Institut) samt RISE, som er den største certificeringsinstans i Sverige. Træpaneler er godkendt til K110, D-s2,d0 og testet i forhold til gennembrænding af materialet samt røg- og varmeudvikling. NORTO’s træpaneler til loftet er som en af de få listebeklædninger på markedet testet for røgudvikling, som er den mest kritiske tilstand ved brand. Læs mere på NORTO’s hjemmeside.  

Vægdekorationer i flere mønstre, designs og genbrugstræ

Boligens vægge er oplagte til boligindretningen. Brug boligens vægge til at dekorere og skabe forskellige mønstre, der tilfører rummet en smuk effekt. Der er flere muligheder inden for vægdesign, hvor materialet, farverne og overfladestrukturen kan give liv til væggene. MIFApladen forhandler NORTO’s bæredygtige vægdekorationer i genbrugstræ. Med disse vægbeklædninger kan du skabe en personlig indretning ved at kombinere produkterne og mønstrene. Indret hjemmet med eksempelvis populære sildebensmønstre, kvadratiske træklodser eller symmetriske listebeklædninger. Vægdekorationerne kan opsættes i flere typer af rum og er nemme og hurtige at montere for alle.

Nordisk design, solide genbrugsmaterialer og god akustik

Træbeklædningerne fra NORTO er udført i et moderne og nordisk design med symmetriske linjer, lyse og mørke farvenuancer samt små håndværksdetaljer. Disse interiørprodukter er fremstillet af massivt resttræ fra overskudsproduktion i træindustrien. Træets naturlige udtryk og solide egenskaber fremhæves gennem de synlige årringe og knaster samt de varierende overfladestrukturer. Træbeklædningernes designudtryk og træets bløde egenskaber medvirker til en forbedret akustik i rummet.

Sådan indretter du boligen bæredygtigt

Fremtidens byggerier og tendenserne inden for boligindretning går i en mere bæredygtig retning. Bæredygtighed og genbrug er i disse år blevet et omdrejningspunkt inden for flere brancher. Du kan indrette boligen bæredygtigt ved at benytte genbrugsprodukter og samtidig respektere naturen, klimaet og miljøet. Få en bæredygtig livsstil ved at genanvende så meget som muligt i hverdagen og vær bevidst omkring hverdagens rutiner ved at minimere spild og affald. Genbrug dit affald og dine ting i nye sammenhænge og tilfør ekstra værdi til dine møbler og genstande – det er bæredygtighed og upcycling. Find inspiration til bæredygtig indretning her.

Brug for mere inspiration til bæredygtig boligindretning?

Vi hjælper gerne med idéer, inspiration og rådgivning omkring valg af bæredygtigt træbeklædning samt montage og vedligeholdelse. Kontakt os for at høre mere om mulighederne for at indrette en bæredygtig bolig.




Loft- og vægbeklædning i bæredygtigt træ

    ← Gå Tilbage