Markiser

Solafskærmning kan være mange ting. For nogen er det skygge på vinduet. For andre er det overdækning af arealet uden for vinduet. Med markiser har du mulighed for at gøre begge dele.

Vinduesmarkiser– også kaldet faldarmsmarkiser – bruges ofte på mindre vinduer til at skabe skygge på vinduet først og fremmest. Når du skygger på glasset, undgår du opvarmning af glasset og derved også lokalet, og du får muligheden for at styre temperaturen indendørs, så indeklimaet bliver mere behageligt. Dette kan være praktisk i soverum eller andre steder, hvor du opholder dig meget. Vinduesmarkiserne åbner i en mindre vinkel og benyttes derfor ikke på steder, hvor det kræves, at man kan færdes og opholde sig under dem. Der skal du i stedet have fat i en terrassemarkise.

Terrassemarkiser– også kaldet knækarmsmarkiser – er mere for overdækningens skyld, men skygger samtidigt på facaden/vinduet. De kan køre langt ud og i en meget større vinkel end vinduesmarkiserne, og du får derved et godt overdækket areal, hvor der er plads til at man opholder sig – fx på en terrasse. Disse markiser fås naturligvis i mange størrelser og designs og benyttes som udgangspunkt til solafskærmning, men de kan til en vis grad benyttes til at overdække i let regnvejr, eller når duggen falder.

Skinnemarkiser– er en videreudbygning af terrassemarkiser. Her er markisen blot fastmonteret hele vejen rundt på en fast konstruktion, således dugen kører i skinner og på den måde holdes stabil, når den er kørt ud. Skinnemarkiser bruges fx på udestuer, karnapper og tagvinduer. Glaskonstruktioner såsom udestuer bliver normalt meget varme om sommeren, og med en skinnemarkise kan du selv kontrollere, hvor meget lys og varme du vil lukke ind fra solen. På den måde får du optimalt udbytte af din udestue.

 

 

← Gå Tilbage

Flere produkter fra Alux A/S