Reparation af alle typer udvendig solafskærmning

En god solafskærmningsløsning holder i mange år. Men selv de bedste produkter kræver vedligeholdelse for at opnå den optimale driftssikkerhed og lang levetid. Hos Alux servicerer og reparerer vi alle typer udvendig solafskærmning uanset mærke. Men du kan også selv gøre en del.

Sandsynligheden for, at din markise, solscreen eller udvendige persienne udsættes for frost, regn og vind er stor her i Danmark, hvor vejret kan være meget ustadigt, og det slider naturligvis på motor, dug m.m. Det kan man ikke rigtigt komme udenom. Men der er ting, du kan gøre for at optimere vilkårene for din solafskærmning. Vi har sammensat en lille guide til, hvordan du bedst passer på din markise: Vedligeholdelse af markisen.

Skulle du alligevel få brug for reparation eller blot justering af din solafskærmning, er Alux montørerne klar til at hjælpe. Vi kører i hele landet og udfører reparationer på både markiser, udvendige persienner og screens.

Uforpligtende serviceeftersyn

Når du har styr på den daglige pleje af markisen, kan det også være en god idé at få lidt faglig bistand til at efterse solafskærmningen i ny og næ, så du sikrer dig, at der ikke er slitage af dele, der skal tages hånd om, og at alt er spændt og smurt og kører, som det skal. Hvis du er på forkant med den slags, kan du ofte undgå akutte reparationer, når afskærmningen pludselig ikke virker efter hensigten. Det kan fx være fornuftigt at give markisen et eftersyn efter en lang stillestående vinter, så den er klar til sommeren.

Derfor tilbyder vi også muligheden for en fast aftale om service, så vi kommer og efterser din markise med jævne mellemrum, uden du skal gå og huske på det. Du kan læse lidt mere om både service og reparation her: Serviceaftaler og reparationer.

Skift af markisedug

I stedet for at skulle investere i en helt ny markise, når dugen er blevet træt, kan en ny dug og en enkel justering ofte give din markise helt nyt liv. Vi benytter de bedste leverandører af markiseduge, og du kan derfor vælge mellem mange farver, vævninger og mønstre af høj kvalitet. Se udvalget her: Dickson dugkatalog for markiser og Copaco dugkatalog for screens.

← Gå Tilbage

Flere produkter fra Alux A/S