Nova – favorit med mange look

Vælg selv jeres Nova udtryk

Vores mest populære fritidshus tilbyder utallige forskellige udtryk og indretninger, fra det romantiske sorte længehus med småsprossede, hvide vinduer, til det mere moderne vinkelhus med flot glasparti og overdækning i gavlen.

Et enkelt længehus med optimalt udnyttet plads eller et større vinkelhus med hyggeligt terrassehjørne og stort overdækket loungeområde. Der er mange størrelser at vælge imellem, og alt afhængig af valget af vinduer og farver kan I skabe lige præcis det Nova udtryk, som matcher jeres smag.

Måske har I forelsket jer i det klassiske, romantiske look med hvide, sprossede vinduer eller er den enkle, elegante version med sorte vinduer og sort udhæng stilen for jer? Se på planethuse.dk, hvor meget valg af vinduer og farver betyder for udtrykket på jeres nye sommerhus. Få mere info
om de forskellige valgmuligheder og priser hos vores Salgs- og byggerådgivere.

Indvendigt er kvadratmeterne i alle Nova huse udnyttet optimalt, og indretningen er funktionel og gennemtænkt. Eksempelvis har modellen 94/76 med 76 m2 boligareal 3 gode soveværelser, og vælger I at placere en hems over det ene værelse er der 2 hyggelige ekstra-sovepladser til rådighed. Funktionaliteten er vigtig, men det er hyggen selvfølgelig også, og den er der masser af i Nova husene. Besøg vores Nova udstillingshuse i Roskilde og Middelfart og oplev det selv.

Nova huset findes i forskellige størrelser fra 68 m2 op til 172 m2 i boligareal, men vi kan naturligvis skræddersy jeres Nova hus, som I ønsker det.

Vi kan skræddersy, når drømmen ikke holder sig indenfor plantegningen

Arkitektteamet er jeres sparringspartner. Den kreative frihed er jeres. Men vi assisterer med råd, erfaring, vejledning og inspiration, og vores egne arkitekter og indretningsrådgiver står til jeres rådighed igennem hele designfasen. Og det bedste af det hele, det koster ikke en krone. Vores arkitektteam tager sig nemlig af alle jeres drømme, uanset om det kræver en helt ny, unik grundplan, flytning af en væg eller tilføjelse af et boblebad

Læs historien om Lene & Tokes skræddersyede Nova hus på planethuse.dk. Her er familiens drømme og tanker kommet til udtryk i et helt unikt Nova hus med et skarpt enkelt udtryk og stor kærlighed til træ.

← Gå Tilbage

Flere produkter fra Planet Huse A/S