Form, funktionalitet og finesse… Eksklusivitet og stor brugervenlighed må gerne gå hånd i hånd, når det gælder baderumsmøbler, og det er præcis, hvad der karakteriserer serierne Sønderborg Bad Prestige og Naxani.

Der er godt gang i forretningen hos Sønderborg Bad & Varme. Firmaets fundament blev grundlagt med etableringen af Erik’s Smede og VVS ApS  tilbage i 1998 som et traditionelt smede- og vvs-firma. I 2008 flyttede man til Ingolf Nielsens Vej 5 og åbnede afdelingen Sønderborg Bad og Varme ApS, som hurtigt voksede til at omfatte Danmarks største udstilling inden for tilbehør fra nogle af de største aktører på markedet med 900 m2 indeholdende alt tænkeligt udstyr til badeværelset. Udstillingen præsenterer et stort udvalg af produkter fra mange af de leverandører, man samarbejder med, ligesom man også har en fysisk udstilling på 37 m2 i den permanente byggeudstilling i Huset Middelfart

Stil og styrke

I 2014 startede virksomheden egen import af Sønderborg Bad Prestige og Naxani baderumsmøbler, som man nyder stor succes med takket være de to producenters forskelligartede udtryk og høje kvalitet. For Naxanis vedkommende gør det sig gældende, at baderumsmøblerne er håndlavet og produceret i massivt træ på en lille fabrik i Spanien. Sønderborg Bad & Varme har agenturet på Naxani herhjemme og kan dermed præsentere flere serier af high end produkter, der signalerer kvalitet helt ned i mindste detalje. Mange af møblerne er udført i massivt træ og fås i flere størrelser, ligesom der blandt de lakerede møbler kan vælges ud fra en stor farvepalet. Serierne kan kombineres med en række flotte vaske i Betacryl, et nyt materiale, der både er robust, rengøringsvenligt og farvebestandigt. Alle Betacryl vaskene kan desuden bestilles på specialmål, og der er frit valg blandt det store udvalg af spejle.

Serier med en verden af valgmuligheder

Domicilet på Ingolf Nielsens Vej danner også ramme om præsentationen af endnu er populært mærke i form af Sønderborg Bad Prestige. Det indeholder de syv serier Evoke, Adagio, Gama, City, Natura, Duet samt Easy, og fælles for dem er, at de kombinerer høj klasse med både enkel vedligeholdelse og attraktiv pris. Du kan frit kombinere mellem et stort sortiment inden for vaske og vaskeskabe, som du derudover kan mixe med seks forskellige spejle eller et spejlskab i varierende størrelser og farver. Dette kan du kombinere med eksempelvis højskab og sideskab med skuffer, bænke, kroge, opbevaringskasser, dekorationshylder og forskellige greb. Du kan endda få monteret en ekstra stikkontakt i spejlskabet eller en af skufferne.

Færdigt arbejde

Alle møbler fra Sønderborg Bad & Varme leveres færdigsamlet, så du ikke selv behøver at bruge tid på det. Ønsker du hjælp til monteringen, rykker Eriks Smede dog hurtigt ud, og de går ikke igen, før dit lækre og nyindrettede badeværelse står snorlige. Hvad enten du har behov for blot et enkelt et flot møbel eller en egentlig totalløsning, betaler det sig at lægge vejen forbi Sønderborg, Middelfart eller på hjemmesiden. Efterfølgende har du alle forudsætninger for at gå ekstra glad i bad fremover.

Læs mere om events og aktuelle kampagnetilbud her. 

Lad dig inspirere af det store katalog fra Naxani her. 

Se, hvad de syv serier fra Sønderborg Bad Prestige har at tilbyde her. 




Sønderborg Bad og Varme

← Gå Tilbage