Udespa & Living har forsøgt at lave en kort, simpel og overskuelig guide, fordi de ting, der står i den faktisk er rigtig vigtige, hvis du gerne vil passe godt på dit udespa og vil slippe for ekstra omkostninger på grund af manglende vedligeholdelse.

Når du køber et spabad, følger der ligesom på de fleste andre produkter en garanti med. Garantien gælder dog kun, hvis du passer rigtigt på din spa.

Her er der to helt afgørende punkter, du skal være opmærksom på:

Det ene punkt er udskiftning af filter. Dette er simpelt, men det kræver, at man husker det og samtidig får bestilt et filter hjem.

Det lyder ret simpelt, men det er der faktisk rigtig, rigtig mange, som glemmer.

Glemmer du at skifte dit filter, bliver vandkvaliteten dårligere og sliddet på pumpen forøges, men endnu værre bliver holdbarheden på dit spabad betydeligt forringet. Samtidig mister du altså også din garanti, så det kan blive en rigtig dyr fornøjelse at glemme at skifte filteret.

Det andet punkt er vandbehandling. Vandbehandling er afgørende for at sikre en høj vandkvalitet med en stabil kalk- PH- og klorværdi.

Vandkvaliteten er både vigtig i forhold til dit spabads holdbarhed, men det er mindst lige så vigtigt for din oplevelse af badet. Vandkvaliteten har nemlig stor betydning for spabadets hygiejne, men også for hvordan vandet føles.

Forkert vandbehandling kan faktisk give varige syreskader på dit spabad, og samtidig mister du også garantien på dit spabad uanset mærke.

Fordi disse to ting er meget vigtige at have styr på, hvis du skal have glæde af dit udespa igennem mange år – og fordi mange glemmer at få gjort noget ved dem i hverdagen – tilbyder Udespa & Living to former for abonnementsordninger, som man kan tilmelde sig i vores webshop; de gør, at du faktisk slet ikke behøver at huske på, at de rigtige vedligeholdelsesprodukter bliver bestilt. Du vil hver 6 måned automatisk modtage alt hvad du behøver for at kunne holde dit spa ved lige – direkte hjem til dig.

Hvis du har uddybende spørgsmål til, hvordan du bedst vedligeholder dit spa, er du mere end velkommen til at kontakte os på 81 44 24 00. Vi kan give dig professionel vejledning til, hvordan du tester dit vand og hvilke produkter du skal anvende. Besøg også gerne vores webshop, som tilbyder et bredt sortiment af vedligeholdelsesprodukter eller kom forbi vores store showroom i Holbæk på Mellemvang 3.




Udespa & Living

← Gå Tilbage